Familiespejd er for børn i 3-6 års alderen og deres forældre. Aktiviteterne er lavet til familiespejderne, men småsøskende er velkomne. Det er kun barnet der indmeldes og betales for, mens forældre/bedsteforældre er gratis med.
Vi lægger vægt på kvalitetstid mellem barnet og dets voksne samt udeliv.
På alle årets møder stræber vi på at være ude, så husk tøj efter vejret.
Vi tænder bål, laver sjove ting i naturen, kigger på "farlige" dyr (f.eks. biller og edderkopper), laver græskarlygter og mange andre ting.
Giv jeres barn gode venskaber – som ofte varer ved I mange år
Vi ved, at de børn, der er med hos vores Familiespejd, får nogle rigtig gode venskaber hos spejderne.
De mange fælles oplevelser og udfordringer betyder, at de kommer til at kende hinanden rigtig godt og ofte varer venskaberne ved i mange år. Pt. har vi 4 piger som startede som Frø og stadig er sammen efter 8 år og de er der altid for hinanden.
Når spejderåret er ved at slutte, så skulle vi gerne have taget mindst et spejdermærke (som kan syes på tørklædet, hvis spejderen ikke har uniform).
Krible Krable - insekter i jorden og træerne, kompost, træer og planter.
Haletudse - se hvad der lever i vandet (hav, sø, å)
Sporfølger - lær at finde vej og selv lægge spor.
Fra jord til bord - korn, frugter og bær, naturens urter.
Familiespejder - lær at tænde bål, bruge dolk og binde knob
Skovens dyr - lære om dyr i vores skove og finde spor efter dem
Legemester - lege forskellige lege, digte historier, lave fagter til sange
Vi deltager på ture og arrangementer sammen med resten af Peder Bodil Spejdernes medlemmer.